Det er længe siden mit sidste indlæg. 3 måneder og 1 dag.
Der er sket meget.
For det første er jeg helt udtrappet af Diamox og sikke en fornøjelse. Jeg har næsten glemt hvor meget diamoxen og sygdommen frarøvede mig i den periode, hvor det var værst.
Jeg har den største respekt og sympati for jer der stadig må tage Diamox. Og for andre, som må finde sig i medicinbivirkninger for at få gavn af virkningen.
Jeg har stadig kun halos, lidt nakkesmerter, mildt tågesyn og lidt højere tinnitus i de 10-14 dage omkring menstruationen/ægløsning.
De 10-14 dage om måneden kan jeg sagtens leve med, det er træls ja, men det er intet ift førhen. Nakkesmerterne kan, når de er værst, tages med lidt Panodil og varmepude. Og i december var det kun små 5 dage - så det lader til at være en mulighed at det fortager sig helt.
Mit syn skal tjekkes i disse dage og jeg får dommen (ja sådan føles det hver evig eneste gang) om en måned.
Jeg regner ikke med, at der er nogen skade på synet. Men jeg har det som om, jeg skal til mit livs vigtigste eksamen hver gang der er IIH tjek hos lægerne.
Det kender I sikkert.
Jeg har også fået et rigtigt ægte job og det går strygende.
Jeg tror virkelig der er kommet noget godt ud af, at jeg selv har prøvet at være patient og selv har prøvet at være syg. Når det nu skulle være.
Jeg er er en heldig en.
En lykkens pamfilius
Livet ER godt.
God vind mine med-IIHere, og jeg hepper på jer ❤️