fredag den 20. oktober 2017

11 måneder senere

Så er det vidst tid til en update på mit bekendtskab med IIH.
Det går godt. Det går faktisk fantastisk.

Jeg er nu nede på 1 tbl Diamox dagligt. De sidste 2 tbl reducerer jeg med 1/2 tbl om måneden - det er åbenbart lidt for meget med 1 tbl om måneden, men sådan er det.
Jeg føler mig rask. Både fra IIH og i forhold til de fleste medicinbivirkninger jeg har haft.
De eneste tidspunkter jeg mærker til IIH'en er 3 dages tid under ægløsning  og ca 10 dage omkring menstruationen. Der kommer en mild pulserende tinnitus, lidt tågesyn, psychedelisk synsforstyrrelser og milde nakkesmerter tilbage. Men det er INTET i forhold til før. Og ikke noget som påvirker min dagligdag.
Bivirkningerne ved Diamox er minimale ift. da jeg fik højeste dosis. Men jeg mærker tydeligt en osteklokke fornemmelse 1/2 time efter jeg har taget den ene diamox, om eftermiddagen efter arbejde. Det er lidt vild hvad de diamox kan gøre. Men det er okay.

Ja - jeg skriver arbejde..
For jeg er nemlig startet på arbejde 🎉.
For 1 måned siden fik jeg lov til og lyst til, at starte i en selvvalgt og selvfundet (er det et ord?) praktik via jobcentret.
Jeg startede på 4 timer, 4 dage om ugen og er nu på 8 timer om dagen, 4 dage om ugen. 32 timer om ugen.
Det er gået over al forventning og jeg bliver rost til skyerne. Det er et fantastisk sted at være. Jeg er så glad for at skulle på arbejde hver morgen. Hvor priviligeret er det lige.


Jeg er SÅ lettet.
Jeg kan.
Jeg har ikke taget varig skade.
Dét var virkelig kun Diamox, som påvirkede mig på så mange områder.

Jeg søger nu jobs på livet løs og regner med en raskmelding inden 2017 er slut. Forhåbentlig snart med job.

Sikke et år.
Hvor har jeg oplevet meget.
Hvor har jeg lært meget.

Jeg håber aldrig jeg skal stifte bekendtskab med Diamox mere og jeg håber at IIH'en holder sig helt og aldeles væk, resten af mine mange mange år på denne jord.

Der er virkelig lys for enden af tunnelen.
Det kan lykkes.
Det kan blive godt igen.
Bevar håbet derude - jeg krydser fingre for alle jer IIH'ere❤️