Nogle indlæg er hurtige at skrive. De skriver sig selv og tager 10 minutter.
Alle indlæg kommer fra noget inden i mig, men det kan også være noget udefor mig, som vækker genklag i mit indre.
Nogle indlæg handler om IIH, andre om alt muligt andet i mit liv.
Det her indlæg har været uger undervejs.
Både i tanke og skrift.
Jeg har ofte ikke "hjerne" til at skrive i længere tid.
Det bliver heldigvis også bedre og bedre, som tiden går og jeg nærmer mig "rask".
Det her indlæg handler om "alt muligt andet" og tildels også om IIH og det at blive syg - og rask igen.
....
Hvornår er man robust?
Hvad er robusthed?
Hvad vil det egentlig sige, at være robust..
Det tænker jeg en del over i disse doage.
Jeg er nemlig begyndt, at kigge på stillingsannoncer. Så småt.
Jeg tror nu på, at jeg en dag, om ikke så længe (alt er relativt) skal ud og gøre det jeg er bedst til og brænder for.
"Være med mennesker."
Jeg har flere uddannelser og joberfaringer indenfor dette felt og en følelse af, at det er det, jeg er her for.
Den her sygdom skal ikke forhindre mig i at bruge mine uddannelser, mit talent og min ild.
Når man "arbejder med mennesker", så optræder ordet "robust" ofte i enten stillingsannoncer eller i jobsamtalen.
"Ser du dig selv som robust?"
"Vil dine kollegaer beskrive dig som robust?"
Er jeg mon robust?
Betyder robust at man kan tåle lidt af hvert?
Betyder det at man ikke reagerer, hvis man rystes?
Betyder det at man kan klare lange arbejsdage fyldt med stressorer?
Måske endda ekstra overarbejdstimer i forlængelse af de normale timer.
Eller bare at få justeret i sin vagtplan med kort varsel?
Betyder det at man kan håndtere krise og stress, hos de mennesker man arbejder med?
At man kan tåle en verbal overhaling i tide og utide?
Hvad er det egentlig "robust" dækker over når det er et kriterie i en stillingsannonce?
Hvorfor er det så vigtigt, at vi er robuste medarbejdere (og at vores børn er robuste i daginstitutionen. ) ?
Er jeg mon robust?
Er jeg stadigvæk robust, ligesom før jeg blev syg, eller jeg måske blevet robust på en ny måde eller på et nyt område?
Kan vi egentlig være allround robust eller er vi måske, mere robuste på nogle områder ift. andre?
Er det mon ok at vi ikke er allround robust. (?)
Jeg har ændret mig i de sidste 7 måneder.
Jeg har fået set livet og mig selv fra en anden vinkel.
I krise. I sygdom.
Jeg har set jeg kan overkomme meget og lande på fødderne.
Jeg kan blive væltet helt og aldeles omkuld og rejse mig igen.
På nogle områder er jeg blevet mere robust. Jeg er en overlever. Jeg handler. Jeg kan.
Jeg kan råbe op på egne vegne, når tingene går helt i stå.
Jeg er blevet en robust patient. Ingen tvivl.
På andre områder er jeg nok mindre robust nu.
Der er kommet lys på områder og følelser, som jeg ikke har haft behov for at se før nu.
Områder hvor jeg ikke har opnået robusthed endnu.
Områder der måske ikke skal være robuste. Fx. min udødelighed og urørlighed.
Det er jo vildt og livsomvæltende pludselig at indse, at min krop ikke altid samarbejder.
At jeg kan rammes af (alvorlig) sygdom og at jeg skal dø en dag - forhåbentlig som meget gammel med et langt, lykkeligt og rørrigt og raskt liv bag mig.
Men jeg er ikke udødelig.
Og så er der tvivlen og frygten for tilbagefald og konsekvenser - IIH kan komme igen.
Men det kan også være den eneste gang jeg rammes i hele mit liv.
Jeg er blevet robust igennem de sidste 7 måneder - for IIH skal ikke styre mit liv.
Jeg har det bedre og jeg får det endnu bedre. Basta.
Men jeg har også ændret prioriteter de sidste 7 måneder, jeg ønsker noget andet. Eller noget mere
Fra "Den danske ordbog"
Robust:
modstandsdygtig over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes
..som tåler fysisk eller psykisk modgang; stærk.
Fra "Dansk synonymordbog"
- robust: hårdfør, kraftig, slidstærk; grov; stærk,solid; usentimental, ufølsom, uskånsom, hård,ikke sart, ublid; modstandsdygtig, som har en bredryg; blodrig; håndfast, bastant.
Hvis det her er andre ord for "robust og robusthed" så ønsker jeg ikke at være robust for enhver pris.
.....
Ufølsom
Ublid
Håndfast
Bastant
Usentimental
Modstandsdygtig over for slid (hvem er lige det..vi er vel kun mennesker..)
Tåler fysisk og psykisk modgang
.....
Det er da ikke just ønskelige kvaliteter, når man arbejder med mennesker.
Jeg ville i hvert fald nødigt møde sådan en omsorgsperson, på min vej i sundhedssystemet eller i ungernes institutioner.
Jeg ønsker ikke et samfund, hvor jeg, mine kære, mine kollegaer, mine børn, og patienter skal være "robuste" i den forstand.
Desværre bliver det mere og mere en del af virkeligheden, derude i de bløde fag og i arbejdet med de mennesker, som kommer i berøring med fx. børnepasning, sygdom, alderdom og des lige.
Og det gør de fleste af os mennesker jo, endda på flere tidspunkter i vores liv.
Man er nok nød til, at have en vis form for robusthed, for at klare de krav der stilles til en på et arbejdsmarked, som skal spare på varme hænder.
Hermed tænker jeg, at man et stykke af vejen skal ku' tage tingene oppefra og ned, sætte et ben foran det andet, lade sig ryste af kritik og verbale skideballer og søge støtte hos kollega eller leder, turde stå ved egne meninger og turde lade andre få ret, ikke lade sig stresse over det man ikke nåede i dag. Om muligt.
Jeg tænker meget over robusthed og jeg tænker meget over hvad jeg byder og vil byde mine børn.
Hvad jeg byder mig selv.
Hvor jeg skal finde et job, hvor jeg kan bruge det jeg kan:
Menneskelighed
Blidhed
Følsomhed
Empati
Sympati
Relationer
Tid
Hvor der vil blive sat pris på de kvaliteter.
Og hvordan man holder fast i de kvaliteter, under et ydre krav om Robusthed.
Hvordan har du det med robusthed?
Med ordet robust?
Har du ændret dig kva sygdom?
