mandag den 29. maj 2017

Robust og robusthed

Nogle indlæg er hurtige at skrive. De skriver sig selv og tager 10 minutter.
Alle indlæg kommer fra noget inden i mig, men det kan også være noget udefor mig, som vækker genklag i mit indre.
Nogle indlæg handler om IIH, andre om alt muligt andet i mit liv.

Det her indlæg har været uger undervejs.
Både i tanke og skrift.
Jeg har ofte ikke "hjerne" til at skrive i længere tid.
Det bliver heldigvis også bedre og bedre, som tiden går og jeg nærmer mig "rask".
Det her indlæg handler om "alt muligt andet" og tildels også om IIH og det at blive syg - og rask igen.

....

Hvornår er man robust?
Hvad er robusthed?
Hvad vil det egentlig sige, at være robust..





Det tænker jeg en del over i disse doage.

Jeg er nemlig begyndt, at kigge på stillingsannoncer. Så småt.
Jeg tror nu på, at jeg en dag, om ikke så længe (alt er relativt) skal ud og gøre det jeg er bedst til og brænder for.
"Være med mennesker."

Jeg har flere uddannelser og joberfaringer indenfor dette felt og en følelse af, at det er det, jeg er her for.
Den her sygdom skal ikke forhindre mig i at bruge mine uddannelser, mit talent og min ild.

Når man "arbejder med mennesker", så optræder ordet "robust" ofte i enten stillingsannoncer eller i jobsamtalen.
"Ser du dig selv som robust?"
"Vil dine kollegaer beskrive dig som robust?"


Er jeg mon robust?



Betyder robust at man kan tåle lidt af hvert?
Betyder det at man ikke reagerer, hvis man rystes?
Betyder det at man kan klare lange arbejsdage fyldt med stressorer?
Måske endda ekstra overarbejdstimer i forlængelse af de normale timer.
Eller bare at få justeret i sin vagtplan med kort varsel?
Betyder det at man kan håndtere krise og stress, hos de mennesker man arbejder med?
At man kan tåle en verbal overhaling i tide og utide?

Hvad er det egentlig "robust" dækker over når det er et kriterie i en stillingsannonce?

Hvorfor er det så vigtigt, at vi er robuste medarbejdere (og at vores børn er robuste i daginstitutionen. ) ?

Er jeg mon robust?
Er jeg stadigvæk robust, ligesom før jeg blev syg, eller jeg måske blevet robust på en ny måde eller på et nyt område?

Kan vi egentlig være allround robust eller er vi måske, mere robuste på nogle områder ift. andre?

Er det mon ok at vi ikke er allround robust. (?)

Jeg har ændret mig i de sidste 7 måneder.
Jeg har fået set livet og mig selv fra en anden vinkel.
I krise. I sygdom.
Jeg har set jeg kan overkomme meget og lande på fødderne.
Jeg kan blive væltet helt og aldeles omkuld og rejse mig igen.

På nogle områder er jeg blevet mere robust. Jeg er en overlever. Jeg handler. Jeg kan.
Jeg kan råbe op på egne vegne, når tingene går helt i stå.
Jeg er blevet en robust patient. Ingen tvivl.

På andre områder er jeg nok mindre robust nu.
Der er kommet lys på områder og følelser, som jeg ikke har haft behov for at se før nu.
Områder hvor jeg ikke har opnået robusthed endnu.
Områder der måske ikke skal være robuste. Fx. min udødelighed og urørlighed.

Det er jo vildt og livsomvæltende pludselig at indse, at min krop ikke altid samarbejder.
At jeg kan rammes af (alvorlig) sygdom og at jeg skal dø en dag - forhåbentlig som meget gammel med et langt, lykkeligt og rørrigt og raskt liv bag mig.

Men jeg er ikke udødelig.

Og så er der tvivlen og frygten for tilbagefald og konsekvenser - IIH kan komme igen.
Men det kan også være den eneste gang jeg rammes i hele mit liv.

Jeg er blevet robust igennem de sidste 7 måneder - for IIH skal ikke styre mit liv.
Jeg har det bedre og jeg får det endnu bedre.  Basta.

Men jeg har også ændret prioriteter de sidste 7 måneder, jeg ønsker noget andet. Eller noget mere


Fra "Den danske ordbog"
Robust:
modstandsdygtig over for slid, belastninger eller vanskelige betingelser; som kun vanskeligt går i stykker eller nedbrydes

..som tåler fysisk eller psykisk modgang; stærk.

Fra "Dansk synonymordbog"

  • robust: hårdførkraftigslidstærkgrovstærk,solidusentimentalufølsom,  uskånsomhård,ikke sartublid;  modstandsdygtig,   som har en bredrygblodrighåndfastbastant.


Hvis det her er  andre ord for "robust og robusthed" så ønsker jeg ikke at være robust for enhver pris.

.....
Ufølsom
Ublid
Håndfast
Bastant
Usentimental
Modstandsdygtig over for slid (hvem er lige det..vi er vel kun mennesker..)
Tåler fysisk og psykisk modgang
.....

Det er da ikke just ønskelige kvaliteter, når man arbejder med mennesker.
Jeg ville i hvert fald nødigt møde sådan en omsorgsperson, på min vej i sundhedssystemet eller i ungernes institutioner.

Jeg ønsker ikke et samfund, hvor jeg, mine kære, mine kollegaer, mine børn, og patienter skal være "robuste" i den forstand.
Desværre bliver det mere og mere en del af virkeligheden, derude i de bløde fag og i arbejdet med de mennesker, som kommer i berøring med fx. børnepasning, sygdom, alderdom og des lige.
Og det gør de fleste af os mennesker jo, endda på flere tidspunkter i vores liv.

Man er nok nød til, at have en vis form for robusthed, for at klare de krav der stilles til en på et arbejdsmarked, som skal spare på varme hænder.
Hermed tænker jeg, at man et stykke af vejen skal ku' tage tingene oppefra og ned, sætte et ben foran det andet, lade sig ryste af kritik og verbale skideballer og søge støtte hos kollega eller leder, turde stå ved egne meninger og turde lade andre få ret, ikke lade sig stresse over det man ikke nåede i dag. Om muligt.

Jeg tænker meget over robusthed og jeg tænker meget over hvad jeg byder og vil byde mine børn.
Hvad jeg byder mig selv.

Hvor jeg skal finde et job, hvor jeg kan bruge det jeg kan:
Menneskelighed
Blidhed
Følsomhed
Empati
Sympati
Relationer
Tid

Hvor der vil blive sat pris på de kvaliteter.
Og hvordan man holder fast i de kvaliteter, under et ydre krav om Robusthed.



Hvordan har du det med robusthed?
Med ordet robust?
Har du ændret dig kva sygdom?









søndag den 21. maj 2017

Flere hurtige fra mig til dig

Slyngebarn.dk
På trods af navnet, så sker der også så meget andet på den side.
Stort set alle spørgsmål kan finde svar på den side.
Det er et stort netværk af alle mulige slags mennesker, flest kvinder, som velvilligt deler ud af deres viden og ekspertise.
Om det er slynger og bæredimser, børn, mad, løkkenhave, biler og mælkebøttejern.
Slyngebarn kan det hele, indpakket i en dejlig og rar atmosfære.
http://slyngebarn.dk

Bookenshelter.dk
Leder du efter billig friluftsferie?
Tjek det ud.
Vi boede 2x2 dage i shelter sidste sommer. Fine små huse og shelters over hele fyn og øer- området.
http://bookenshelter.dk

Albinus frø
Guldgrube af sære og almindelige frø - jeg har primært købt grøntsager. De lader til at have en stor spire-procent derinde. Det er dog ikke de billigste frø- men det er meget meget fint. http://www.albinusfro.dk


The handmaids tale
Hvis du ikke allerede kender den, så vil jeg stærkt anbefake den. Den er godt spillet, flot og absurd skræmmende på en socialrealistisk, individualistisk og samfundsmæssig måde.
Den er så fed!

Den ligger også som lydbog på mofibo.dk

Juno
Skøn og sød film på netflix.
Must see.







Jubel og frustrationer. Bedring og sundhedsvæsnet



Jeg må lige juble sammen med jer.
Jeg er nu nået ned på 5 diamox - fra 11 tbl dgl.
Det er 2 uger siden jeg gik ned på 5 tbl og et slør er løftet fra min hjerne.
Det er næsten magisk hvad den ene pille fra 6 til 5, har gjort.

Jeg er stadig langt fra normalitet - men det er stadig SÅ fedt og det giver håb om at jeg bliver normal (som om 😂)
og slipper for de kognitive forstyrrelser jeg har kæmpet med.
At jeg når det mål snart.
Og vigtigst at det ikke er IIH, som laver kronisk gøgl med min hjernes kognitive funktioner.

Set indefra (😉) virker mit syn til at være lige som det plejer. Evt. med de der små synsudfald, jeg ikke selv kan se jeg har.

Men jeg ved det jo reelt set ikke.
Jeg er vildt nervøs for den næste perimetri-eksamen.
Ja for det føles som en eksamen, ( som simpelthen skal bestås så jeg får lov at fortsætte med at reducere antallet af diamox og komme videre i og med mit liv)

Og så lidt blah.. i ved den der følelse hvor man er lidt mat... den der følelse hvor man ikke ved om man skal grine eller græde.

Jeg skulle have været til tjek hos øjenlæge i starten af april..Det sagde øjenlæge i hvert fald til mig i marts.
 Men det er åbenbart ikke så nemt at få tider.

Da jeg stod i skranken efter sidste besøg, kunne de ikke give en tid.
Jeg måtte efterfølgende ringe 4 gange til øjenafdelingen for at få en tid og bagefter skulle jeg selv kontakte neurologen for at få en tid der.

Det mest frustrerende er, at øjenlægen selv sagde det var meget vigtigt, at jeg fik en ny tid til tjek 4-6 uger efter og at jeg reducerede diamox meget langsomt, fordi det var virkelig farligt for mig og for mit syn.

Og nu har jeg ventet siden 8.marts på ny tid til tjek 😕. Og jeg er reduceret 3 piller uden tjek.

Det kræver is i maven og en stor del tålmodighed, koordinerede og selvledende kompetencer at være syg.

På grund af ventetiden er jeg ualmindelig spændt på hvad undersøgelserne viser, når jeg har tid hhv. sidst i maj og sidst i juni.


MEN... det går bedre. ENDELIG.
Jeg håber virkelig at undersøgelserne af mit syn og øjne, viser det samme og at jeg kan blive så "normal", at jeg kan være en del af min familie og af samfundet igen.
Gerne meget snart.

7 måneder med IIH.
Crazy. Livsomvæltende.Nye indsigter. Vrede. Bekymringer. Håbløshed. Håb.
Det skal nok gå det hele.
Det tror jeg på nu.
Nu tør jeg tro på det.

lørdag den 6. maj 2017

Handleplan og højbede

Det her sygdomsnoget - det er en vild rutsjebanetur. Det ene øjeblik er man fuld af håb og fremtidsvisioner. Det næste sover man i et døgn.

Min handleplan til denne uge var
*Prøve at undvære lur midt på dagen.

(Se om hviletid/meditation kan gøre det samme. Så bliver det måske nemmere at starte arbejde en dag, hvis jeg bare har brug for hvile i 10 min. midt på dagen i stedet for 1-2 timers lur)

*3 dage i ugen
*mandag, tirsdag og onsdag.
Sikker på gennemførelse på en skala fra 0-10 = 8.

Jeg gennemførte også.
Gik i haven. I solskinnet. Lugede i haven og såede i højbede.
Såede ærter, sukkerærter, edamamebønner, lilla og gule gulerødder, pink radiser, rød pak choi, salat og spinat. Det bliver farverigt 🌞

Tog et hvil eller flere på liggestolen, lige der i solen, pakket ind i tæppe for det blæser en halv pelikan her.
Fuglefløjt. Solskin. Katten der spinder. Ingen søvn.

Jeg holdt de 3 dage - men med det resultat at jeg praktisk talt sov i halvandet døgn bagefter.

Jeg kan konstatere at der i øjeblikket sker noget med min hjerne, når jeg ikke får min middagslur på 1-2 timer.
Jeg bliver kort for hovedet.
Har endnu mere svært ved at formulere mig.
Mangler overskud og overblik til bare at være i en familie, være en del af min familie.
Synsforstyrrelserne bliver værre.
Jeg kan ikke sove om aftenen.

Og så sover jeg åbenbart halvandet døgn bagefter.

Det må prøves igen, når jeg er reduceret mere i diamox, men nu har jeg gjort det første forsøg.

Jeg vil  ud være mig selv igen. Jeg vil ende ud med at kunne arbejde alle de timer jeg selv vælger, jeg vil være rask.
Jeg vil arbejde for det.

Min handleplan til næste uge kunne passende være, at huske at få min lur.



Haven blomstrer