søndag den 12. februar 2017

Planer og spontanitet.




2 ord der hænger uløseligt sammen når man har børn.
Vi har planer og pludselig ændres de, planlægning er ikke altid nemt med børn.
Det lærer man allerede fra start.
Fx. at komme ud af døren med babyen som leverer en portion yoghurtlugtende bæ i alle 3 lag tøj.
Eller at skulle afsted med 3 børn. Så skal den ene tisse og den anden skifte kjole for 4. Gang,  så bliver den tredje våd i vandpytten og pludselig er klokken 15 min over planlagt afgangstid.

I dag skulle ungerne bage. Spontan idé - men så havde vi noget til frokosten. Jeg var game.

Den sjove leg og den klistrede dej der skulle vaskes af hvert andet øjeblik, betød dog at der kun blev efterladt en lille bitte smule færdig æltet dej med diverse dimser og dutter i.

Så det planlagte madbrødet må vente til vi har handlet mere mel.
Og det planlagte blev til en sjov spontan leg for ungerne.

Det kan vi måske lære lidt om.
At være i nuet.