lørdag den 8. april 2017

Psychedelic dude. Noget om mit syn.


Sådan føles det.
Eget billede


Totalt psychedelic.
Ingen behov for at tage et syretrip..eller hvad det nu hedder, mine øjne/synsnerve/synscenter klarer det helt selv.


Mine sære synsforstyrrelser består af:

En form for dobbeltsyn - det dobbelte består bare af blåt lys - som følger efter ting i bevægelse. Kun i lav belysning og efter jeg har sovet/ligget ned. (Noget m at trykket i hjernen stiger når man ligger vandret)

Efterbilleder af lysindtryk, som blinker og følger mit syn. Fx uret i microovnen - det er som at kigge i en blitz.

Mørke ting efterlader hurtigt lyse/hvide efterbilleder på nethinden. Som hvis man stirrer lang tid på et billede for at se "afterimages" - nu er det bare 2 sek. jeg skal se på noget og så varer afterimaget flere minutter.

Halos omkring alt lys - juletræer med lyskæder er faktisk meget meget flotte.

Kontaktlinser/vanddråber i halvdelen af synsfeltet i begge øjne, samme sted - dén er svær at forklare. Tilgengæld er mit syn meget klart i den halvdel af synet, ressten er lidt tåget.

Lysstofrør flimrer på en sær måde.
Hvis en lampe blinker på en måde som ikke generer andre, så er jeg lige ved at flippe ud af trælshed.
Ikke at det gør ondt - det er bare virkelig irriterende og meget blinkende.

Lysende prikker i mørke.

Der er sikkert mere - men det er lige hvad jeg kan komme i tanke om.
1000 vis af lysindtryk der bimler og bamler i mit syn..
Det er  noget jeg har vænnet mig til og som ikke hæmmer mig i dagligdagen. Det er bare meget meget sært.

Det hele forsvinder kort efter en lumbalpunktur med tapning af væske - så jeg er ret sikker på at det er der fordi trykket i min hjerne er højt.

Mine synsnerver er i fin stand, ingen hævelse tilbage.
Lægerne kan ikke forklare synsforstyrrelserne, men mener ikke det er bekymrende. De siger, at vi med IIH har forskellige symptomer og forskellige oplevelser - Velkommen til min.