lørdag den 11. februar 2017

Æbler og sygemeldinger

Vi er der også.
I Ipad fælden - eller tablet fælden som det hedder hos os uden æbler.
Især efter jeg er blevet syg - det er bare nemmere og overskuddet har været virkelig småt de sidste måneder.

Jeg er sygemeldt. Bum.

Ikke det jeg forventede 17. November 2016 da jeg fik min diagnose eller i januar da jeg stod med en spritny uddannelse i rygsækken.
Heldigvis er det kun for en periode. Forhåbentlig en kort periode.

I den sidste tid har det derfor bare været nemmere at slække på alt, pånær ungernes 2 daglige tandbørstninger.

Men af og til rammer overskuddet som et lyn fra en klar himmel og jeg mindes den jeg var engang.
Jeg husker med glæde og jeg glæder mig til det bliver hverdag.

I dag havde jeg og vi overskud.

Så alt elektronisk og internetagtigt der ikke var lydbog, bog, eller musik (og Mads og monopolet) blev skrottet og vi hyggede os sammen og hver for sig.

Ungerne gik på legepladsen, vi byggede domino-vælte-klodser, vi spiste frokost sammen, sov længe, "nydelig og ryddelig" blev endda inviteret på besøg - så der blev gjort lidt rent hist og pist.

Jeg vil forsøge at lære at kniple...igen.
Selvom det tager enormt lang tid at putte tråd på de der kniplepinde. I skrivende stund mangler jeg stadig 3 ud af 10 par. Men så må jeg fortsætte en anden dag..når overskuddet melder sig igen.
For det kommer igen.


Eget billede 

Eget billede

Eget billede