Kender I det. Når man får kvalme ved tanken om mere vand. Jeg elsker ellers vand.
Jeg skal drikke 3-4 l vand dagligt, på grund af risikoen for nyresten - en bivirkning ved medicinen.
Det behøver ikke udelukkende være vand.
Det kan selvfølgelig også være the, kaffe, saft, mælk mv.
Ønsket vægttab (da det måske kan gøre mig rask) udelukker selvfølgelig saft og mælk.
Diamox og Smagsforstyrrelser udelukker kaffe og grøn/sort the og juice og mælk
Jeg kan ikke tåle sukkerfri sødemidler.
Så jeg drikker vand i læssevis (og lidt urtethe.
Men så sker der det at man får vand-kvalme. Massiv vand-kvalme.
Der hvor man bare ikke kan klare tanken om den mindste slurk vand.
Derfor drak jeg saft med sukker, vel og mærket.
Bare et par glas om dagen, no harm done, vel?
Og så tog jeg 1 kg på..
Sense the irony ;-)
Det er det der med, at være "den gode patient."
Patienten som tager sin medicin på trods af bivirkninger.
Patienten som sørger for at drikke mere vand.
Patienten som sørger for at sætte et vægttab i gang og vedligeholder det på trods af dyb krise.
Patienten som dyrker motion på trods af smerter.
Patienten som møder op til samtlige aftaler 2-4 gange om ugen.(og tak for et sundhedsvæsen der knokler for at passe på is)
Alt i mens chokket over at være syg raser.
Alt i mens krisen kradser.
Alt i mens de 3 børn skal have et nogenlunde normalt liv.
Alt i mens hverdagen bare fortsætter.
Og gudskelov for hverdagen.
Det giver i det mindste en anelse normalitet.
"Mest af alt holder jeg af hverdagen"
Giver meget mere mening nu.
Jeg glæder mig til min dagligdag kun er totalt normal og kedelig hverdag.
Uden sygdom
Uden kriser
Uden vand-kvalme
Uden bivirkninger